Hot and Sweet.dk


Lidt om linedance

Linedancen er først og fremmest en vidunderlig danseform, som henvender sig til både unge og ældre mennesker, der kan lide at bevæge sig til gode rytmer!

Mange er glade for, at man ikke er afhængig af en dansepartner, da dansen foregår i "lines" hvor man stiller sig på rækker og danser de samme trin.

Selvom man ikke er direkte afhængig af de andre deltagere, er det udfordrende og sjovt at være med til at få hele gruppen til at fungere i en helhed. Har man set en linedanceopvisning - ved man hvor flot det ser ud, når mange dansere er på gulvet!

Linedancen bliver oftest forbundet med amerikansk country og western. Det er da også der dansen har sine rødder - nemlig i den traditionelle cowboydans. Gennem indvandring til USA fra England, Irland og Skotland, har den irske folkemusik og dans også haft indflydelse.

Gennem tiden har linedancen udviklet sig og været under indflydelse både fra disco- og rockmusikgenren, ligesom mange af dansetrinene i country linedance er hentet fra traditionelle danse stile.

Linedance er indenfor de sidste par år blevet en enorm populær danseform. Der danses stadig til countrymusik, men også til aktuel pop, funk og rockmusik.

I Hot and Sweet vil vi prøve at følge udviklingen, og holde os ajour med de sidste nye danse. Ligeledes prøver vi også at sætte fokus på teknik.

Hovedformålet er dog, at det skal være sjovt at danse. Og hvem er vi så i Hot and Sweet. Prøv at se her >>>

Vil du vide mere omkring linedance - prøv at klikke ind hos Love-to-dance.

Top